Verdenshøns ...
Læg lige øret til !
Er det en utålelig forfængelighed
og selvfedme af værste skuffe,
når hønsene møder op
i deres utrolige outfits ?
Og hvad med den ustoppelige pludren ?
Nej nej, glem fordommene
og de hurtige skud fra hoften !
De er Verdenshøns,
kommer alle steder fra,
skal alle steder hen.
Hver med sin historie,
hver med sin personlighed.
Alle er de forskellige.
Og og og .... læg lige øret til !
De pludrer ikke.
De taler sammen ..... om Verden.